Galleri
Halsted Kloster, Ullerslevej 42, 4900 Nakskov
Kontakt Niels Peter Schack-Eyber på +45 20327210 / npse@halstedkloster.dk for yderligere information om rundvisninger for min. 10 personer.
Dronning Sophies Hus kan fremadrettet danne ramme om diverse kunstarrangementer på Lolland. Den fine arkitektur og de smukke rum skal således agere generator for og give kunsten den nødvendige og stemningsfyldte husly. Vi glæder os meget til at udvikle konceptet og programmet løbende og især til at kunne byde gæster velkommen fra nær og fjern til stærke oplevelser i de historiske og fredede omgivelser.
Det at opleve en given udstilling - et projekt, baggrunden, fremtiden, visionerne og drømmene i virkeligheden midt i den umistelige danske kulturarv, vil være en fuldkommen unik oplevelse for de allerfleste.
Huset kan efter særlig aftale udlejes som location til film, musikarrangementer, koncerter, udstillinger og events. Der er også mulighed for udendørs arrangementer efter nærmere aftale. Gæster har endvidere mulighed for at benytte tennisbanen i parken og for at spille golf i Halsted Kloster Golfklub
Det pragtfulde hus lejes kun ud til et selskab ad gangen.
Dronning Sophies Hus udlejes også i dagtimerne til udstilling, reception, fødselsdag, bryllup eller anden event. I salen kan man sidde 100 personer ved runde borde og 140 ved stolerækker. Dronning Sophies Hus egner sig også godt til mindre selskaber fx. et familiearrangement, en vennegruppe, golf-, tennis- og bridgearrangementer eller til et bestyrelsesmøde eller -seminar. Vi har aftaler med diverse faste underleverandører og hjælper således med planlægningen i alle faser.
Kontakt Niels Peter Schack-Eyber, npse@halstedkloster.dk / +45 20 32 72 10 for yderligere information.
Se tidligere presseomtaler af Halsted Kloster og Dronnings Sophies Hus.
Dronning Sophies Hus skal ud af dvale
Realdania projekter
Arkitekt Bering projekter
Dronning Sophies Hus åbner for besøgende til foråret
TV2-East video klip Dronning Sophies Hus
Danske Herregaarde
Navne med endelsen ”sted” knytter sig til de tidligste bosætninger i forbindelse med de første skovrydninger. Halsteds historie mener man derfor går helt tilbage til omkring 600-tallet e.Kr.
At der har været bopladser så langt tilbage i tiden blev da også fastslået i forbindelse med etableringen af Halsted Kloster Golfklub’s bane. Arkæologer gennemgik området for bopladsefterladenskaber og fandt tegn i jordlagene på en tidlig bosætning.
Halsted var krongods, kongelev, og nævnes i Valdemar Sejrs jordebog fra 1231.
En danehofsdom i 1284 påbød Erik Klipping, der var konge fra 1259 til 1286, at udlevere arven fra Erik Plovpenning(1216-1250) til hans døtre. I den forbindelse tilfaldt de kongelige besiddelser i Halsted Erik Klippings kusine Jutta.
Jutta døde samme år og havde testamenteret besiddelserne i Halsted til et benediktinerkloster.
Nye undersøgelser tyder på, at der allerede på det tidspunkt var et kloster i Halsted.
Der opførtes nu et firefløjet bygningskompleks, hvor kirken opført i 1100-tallet udgjorde den nordlige fløj.
Klosteret blev centrum for hele egnens liv, og mange omkringliggende jordbesiddere optrådte som velgørere og skænkede store gaver til klostret ligesom nogle lod sig indskrive.
Halsted nød anseelse ikke mindst på grund af placeringen ved Halsted Å, der var sejlbar for store skibe lige op til Klostret, men også grundet et stort årligt marked, som tiltrak folk langvejs fra.
1500-tallet blev skæbnesvangert for Halsted By og for klosteret
I 1510 sejlede lybækkerne op til Halsted Kloster med deres flåde. Klosteret blev plyndret og brændt af.Munkene fik trods ødelæggelserne bragt klosteret på fode igen, men en værre fjende ventede i form af reformationen i 1536.
Efter reformationen blev Halsted Kloster igen krongods og fra 1538 verdsligt len under navnet Halsted Kloster len.
Den første lensmand fik ordre til at forsyne munkene med føde og klæder, og de munke som ønskede det, blev boende på klosteret til de døde.
Efter Halsted Kloster atter overgik til kronen fik en række lensmænd sæde her. En lensmands opgave var at repræsenterede kongen overfor indbyggerne ligesom han skulle yde kongen tjenester i form af ryttere i tilfælde af krig samt betale en vis sum penge fra lenet.
Under lensstyret forfaldt bygningerne på Halsted Kloster. I 1587 indberettede Steen Brahe om forholdene og en istandsættelse blev påbegyndt af Frederik 2. Efter Frederik den 2. død i 1588 overgik krongodserne på Lolland-Falster til hans enke Dronning Sophies pension.
Dronning Sophie ændrede lenene på Lolland-Falster fra at være afgiftslen til regnskabslen, hvilke indebar at lensmændene nu blev fast aflønnet. Dronning Sophie fortsatte arbejdet med istandsættelse af bygningerne i Halsted og i 1591 stod den nye administrationsbygning på Halsted Kloster færdig, i daglig tale kaldet Dronning Sophies Hus.
Ved enevældens indførelse i 1660 blev lenene ophævet og afløst af amter. Halsted Kloster Len blev til Halsted Kloster amt og amtstuen blev indrettet i Dronning Sophies Hus på Halsted Kloster.
Efter forhandlinger mellem Frederik den 4. og baron Jens Juel-Vind blev Halsted Kloster mageskiftet med kronens ejendom, hovedgården Juellinge på Stevns med virkning fra den 30. august 1719. Den 26. december 1721 overførtes baroniet til Halsted Kloster, som herefter fik navnet Juellinge.
Efter lensafløsningen i 1919 overgik Juellinge i 1921 til fri ejendom og baroniet blev ophævet. Greve Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs fik ved deklaration af 1922 bestemt, at godset igen skulle have sit oprindelige navn, Halsted Kloster.
Dronning Sophies Hus har sovet tornerosesøvn i mere end 150 år! Takket være stor velvilje fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Augustinus Fonden, Frøken Constance Fuhr’s Fond, Realdania samt Slots- og Kulturstyrelsen er det lykkedes at påbegynde en omfattende restaurering af huset - den gamle hovedbygning fra 1591, kaldet Dronning Sophies Hus.
Restaureringsprojektet er udviklet i tæt samarbejde imellem ejer, Berings Tegnestue samt Slots- og Kulturstyrelsen.
Alle bydes indenfor til at opleve en plancheudstilling i huset, hvor hele projektet beskrives og illustreres og ”sanses”. Det at opleve projektet, baggrunden, fremtiden, visionerne og drømmene i virkeligheden midt i den umistelige danske kulturarv, vil være en fuldkommen unik oplevelse for de allerfleste.
Der er tale om et enestående interiør. Bygningsdekorationerne fremstår i sin helhed og omfang som nogle af landets bedst bevarede tidlig klassicistiske dekorationer fra slutningen af 1700-tallet.
Den gamle fløj - formentlig er bygmesteren ham vi kender som Hans van Steenwinckel. Huset blev bygget i Sophies ’regeringstid’ på Lolland og Falster. I 1589-91 opførtes fløjen: Et stort renæssancehus (10 x 41½ meter). På nordsiden stod to tårne. De øvrige bygninger var på det tidspunkt kirken og de middelalderlige øst - og vestfløje, hvis afstand bestemte husets længde. Huset blev brugt af skiftende lensmænd; men gennem 1600-tallet blev bygningerne ikke vedligeholdt. Østfløjen blev revet ned.
I 1710 – 11 blev vestfløjens øvre etage nedbrudt og på Dronning Sophies Hus blev begge taggavle og fire kviste taget ned og taget blev afvalmet som i dag. Den østlige del af nordsiden var ommuret, antagelig da østfløjen forsvandt.
Stueetagen fik nye vinduer; øverste etage fik lugerne forbedret. Tårnene fik nye tage. Efter istandsættelsen ønskede Frederik d. 4. at mageskifte med Baron Jens Juel- Vind’s Juellinge på Stevns. Efter lange forhandlinger blev der i 1719 skiftet. I midten af 1700-tallet blev tårnene fjernet, den indre trappe blev opført og facaderne blev pudset.
Dronning Sophies Hus med Halsted Kirke i baggrunden.
Da den nuværende hovedbygning stod færdig i 1847 blev det gamle hus reduceret til sidebygning, og kom ind i en ’torneroseagtig’ periode med en ekstensiv udnyttelse: Det har været brugt til vaskeri og malerværksted, og der boede i noget af 1900-tallet en skytte i den vestligste ende. Siden har Dronningens Hus blot været holdt tæt på tag og fag. I 1940’rne igangsattes en restaurering ved arkitekt Mogens Clemmensen; men den kom ikke langt. Kalken fjernedes. I 1964 arbejdede arkitekt Nystrøm med huset:
Det fik nye kældervinduer, flere nye yderdøre, nedrivning og delvis ombygning af et par skorstene og nogle arbejder i østgavlens murværk. På det tidspunkt var planen at renæssancificere huset med genopførelse af trappetårnet.
Det gjorde således ikke noget at en ny central skorsten savede sig ind i 1700 tals hovedtrappen! Dengang var der vaskeri og rullestue i stueetagen. Men rullen var så tung at arkitekten og lensgreven ønskede at flytte den ud; man kunne se, at kælderhvælvet var trykket ned. Lensgrevinden nedlagde veto. Linned vandt over bygningens sikring; så der måtte mures en pille i kælderen. Det var ikke tilstrækkeligt. Det var ikke kun rullen der var skurken. Trykket fra skorsten og skillevægge fra slutningen af 1700- tallet var også for stort for Steenwinckels fladspændte hvælv, som havde sat sig.
I dette århundredes første årti var nedstyrtningsfaren overhængende og et projekt til ommuring af hvælvet blev godkendt. Desværre indeholdt det også en bevaring af et dekoreret rum i stueetagen (det såkaldte Svaneværelse) og da hvælvet ikke kan bære både gulve og skillevægge udvidedes projektet med et omfattende ingeniørprojekt med ophængning af væggene i et forstærket bjælkelag på 2den sal. Projektet med hvælvet er udført og de supplerende Kerto-bjælker er lagt ind i huset.
Ydermurene blev spændt sammen med ståltrækankre. Trækkene afviger en smule fra retvinklede træk på grund af de store tyndbrystede vindueslysninger.